Genbrug gennem 20 år

 

Det er svært, at tale om GenbrugsGruppen, uden at nævne Marienlyst, derfor først lidt om gårdens historie.

Den 22. okt. 1909 flyttede det nygifte par, Karen og Chr. Sylvest (Emil Sylvests forældre) ind på den

nybyggede gård. Chr. Sylvest kom fra en gård i Frederikssund der hed Marienlyst, og det skulle det nye

hjem så også hedde. Jorden var udstykket fra Udlejregård, ligesom Tofthøjgårds jord. Denne var opført

blot 3 år før, Gårdene er bygget ens - blot spejlvendte.

 

I 1971 blev Marienlyst med 28 tdr. land solgt til Slangerup Brugs for 750.000 kr. Men efter 2 års forløb

meddelte Landbrugsministeriet, at man ikke kunne godkende Brugsen, som ejer af landbrugsjord, og man

fik 2 mdr. til at afhænde den i. Kommunen var interesseret. Første prisforlangende var 1.5 mil. - altså en

fordobling af købsprisen, men man enedes om 1 mille. kr.

 

I marts samme år var "Lions club" blevet "chartret" i Ølstykke. De fik lov at benytte Marienlyst til et

loppemarked i september - eet af mange arrangementer i de følgende næsten 10 år.

 

I en periode var der udlejet værelser til nogle unge, der boede i stuehuset på1. sal. Men i 1974, hvor byrådet

vedtog der skulle være med­ borgerhus, blev de unge opsagt. Efterfølgende blev lokalerne "besat" i nogle dage.

I bedste besætterstil var der hængt bannere ud af vinduer på 1. sal.

 

Der er en del avisomtale af Lions indsats fra 1974. Der blev ryd­det op til den store guldmedalje, fordi der

skulle forberedes til medborgerhus. Kommunisterne der var en del fremme i Ølstykke i midten af 70-erne,

forespurgte Byrådet i 1975, om hvad der skulle ske, da de mente der var for meget tys-tys om sagen.

Byplanudvalget svarede: Hjemmeværnet får rådighed over en længe evt. kostalden. Stuehuset samt

vestlængen indrettes til klublokaler og værksted. Laden anvendes til fester, og på 1. sal i stuehuset skal der

være lejlighed til opsynsmand.

 

Dette svar faldt ikke i god jord. Man mente borgerne også skulle være med til at bestemme.

Der blev nedsat en arbejdsgruppe, bestående af Hjemmeværn, Lions og teknisk forvaltning. I 1976 meddeles

at stuehuset skal sættes i stand for 80.000 kr. Det blev dog ikke til noget.

 

Lions club fik sat en flaskeindsamling i gang, det var da vi alle - sammen var begyndt at drikke "Okseblod" '

og - Præstetanker"- fra Irma, hvis nogen husker det mere. FDF fik stillet kasser op til deres avisindsamlinger,

folk kunne så selv aflevere, når det passede dem. Desværre gav dette anledning til ilde­brand både i 1977

og -78. Nogen kunne ikke stå for fristelsen til at antænde avisbunkerne. Heldigvis skete der ikke det helt store.

Da Genbrugsgruppen startede forsøgsordningen op i slutningen al' af 1980, havde Lions klub stoppet sine

aktiviteter på Marienlyst. FDF havde overtaget flaskeindsamlingen. Sammen med aviserne foregik dette i

nordlængen, hvor der stadig er indsamling og sortering af flasker, mens aviserne blev op­givet som urentabelt

arbejde i 1994.

 

Et ungdomsarbejdsløshedsprojekt blev sat i gang i 1980 på Marien­lyst. De havde lokaler på 1. sal i stuehuset

og vœrksted i østlængen. Garden skulle sættes lidt i stand. Det var nok ikke helt let at styre det projekt, i alt

fald oplevede jeg en dag, at de ruder der lige var sat i, blev smadret ret syste­matisk af de unge selv.

I stueetagen havde Kunst- og Cykelforeningen klublokaler.

 

Grunden til Genbrugsgruppens start, var kommunens tanker i 1980om en storskraldsordning, som grundejer-

foreningernes samarbejdsudvalg (GSU), gruede for skulle blive meget dyr, samtidig var truslen om voksende

affald og skader på miljøet kommet mere og mere frem.

 

I Allerød var "Spilopmagerne" som genbrugsgruppe dukket op et par år før, som et vellykket projekt.

GSU-formand Hannah Fischer Olesen kunne se de perspektiver der lå i det. Sammen med nogle andre

fornuftige mennesker bl.a. Fl. Steffensen og nu afdøde Frede Dansholm, fik hun aktiveret nogle foreninger

med ind i arbejdet, som hjælp til selvhjælp.

 

I kommunen var man med på ideen. Der blev lavet en 3 mdrs. forsøgsordning dec. jan. og feb. Derefter en

evaluering de berørte grupper og kommunen imellem, inden der blev taget endelig stilling til det videre forløb.

Den 6. dec. 1980 startede så forsøgsordningen i Tangbjerg og Kilde­holm området. Det var en herlig solskinsdag

med 10 graders frost, da vi 10-15 menneskers mødtes. Der var 2 personbiler m/hænger og 1 lastvogn, en lokal

vogn­mand, der ellers kørte for renovationsfirmaet R 1898. På forhånd havde kommunen orienteret borgerne i

de berørte områder om, at genbrugelige ting, aviser, flas­ker, metal og pap, der var stillet ud til fortovskanten

inden kl. 9, den l. lørdag i hver måned, ville blive afhentet.

 

De første år, var det Ølstykke håndbold- og gymnastikforeninger, samt Stenløse & Ølstykke atletikforening

SØAM der deltog. Efter de 3 måneders forsøg, som fik et godt udfald, blev der indgået en fast aftale om 1ån

af Marien­lyst til formålet, mellem FDF/FDP (aviser og flasker) Genbrugsgruppen og Kommu­nen. Fra 1. april

1981 var det en fast ordning, at alle borgere i kommunen kun­ne få afhentet genbrugelige ting ved fortovskanten

1.      lørdag i måneden (undtagen juli). Dog skulle borgere i landdistriktet ringe på forhånd. Der blev stil­let 3 biler

fra teknisk forvaltning til rådighed de lørdage, mod afregning pr. kørt km. efter gældende regler.

 

Det blev et slid, havde vi vist, hvor hårdt det var, er det ikke sik­kert vi var begyndt. Der blev holdt møder og

diskuteret, vi var ikke altid enige. Indsamlings-lørdagen, som begyndte kl. 9, kunne strække sig til kl. 23.

Dette var tilfældet d. 5. april 1986, hvor man endda fortsatte om søndagen fra 9.30 til 12.30. Da havde man i

alt brugt 216 timer, nogenlunde ligeligt fordelt pa voksne og unge. Oprydningerne efter hvert læs var stort.

Papkasserne væltede ind, de skulle sprættes op og klappes sammen. I nogle tilfælde blev de bundtet efter størrelse

og solgt for 50 øre pr. stk. I 1982 fik vi en pappresse, det var en stor lettelse. Tøj og isenkram blev båret op på

loftet, ad en meget smal træstige.

 

Det var ikke alle der havde helt samme mening om begrebet "genbru­gelige ting" som vi havde. Vi var ofte ude for,

at sækkene indeholdt 90 % ubruge­ligt med f.eks. et par cowboybukser fikst anbragt øverst. Det kunne være

græsafklip - eller ting fra oprydningen huset rundt. Her kan i flæng nævnes: sæberester, brugte tandborster, vatpinde,

bind, pessar, gebis og medicinrester, sågar æsker med kanyler. Hvem kan forestille sig genbrug af disse ting? Jo vi

var rigtig ble­vet skraldemænd, følte os tit meget beskidte efter sådan en lang dag. Men Ølstykkerne havde forstået

budskabet, det var blevet en livsstil at sende til genbrug.

 

Første loppemarked blev afholdt i juni 1981. Der blev omsat for 37.600 kr. det år. Endelig begyndte der at komme

penge ind. Overskuddet blev for­delt efter det timeantal de enkelte foreninger havde brugt - og sådan fungerer det

stadig.

 

Da det ikke er muligt at have salg af tøj, isenkram og større møbelsalg samtidigt på grund af pladsmangel, blev det

hurtigt delt op i (næsten) rene tøjmarkeder og loppemarkeder, hvor alt undtagen tøj og levende dyr sælges.

Det er sket en enkelt gang, at et tøjmarked er blevet aflyst i sidste øjeblik. Der dukkede ganske simpelt ikke nogen

op til at sælge, stor ståhej - bil­lede i avisen af opslaget med aflysningen på porten. Den dag var det ikke sjovt at være

formand. Men heldigvis kom kunderne igen til næste marked.

 

Vi har oplevet slagsmål blandt de fremmødte kunder om de gode effekter, og en sælger blev truet med tæsk.

Jeg husker et sjovt tilfælde ved et loppemarked, hvor jeg forgæves forsøgte at sælge et lille kakkelbord for blot en

tier. Desværre - eller heldigvis blev bordet væltet, så alle kakler faldt af, en kunde fik øje pa de løse kakler og spurgte

interesseret om hvad de kostede. Jeg sagde forsøgsvis en tier pr. stk. Hun købte gladelig alle 9 for 90 kr. Pludselig

var der nye ideer til genbrug, rester af bordet blev kasseret.

 

I de første 5 år, arbejdede jeg mest med tøjprojektet, vi fik hen ved 3 tons ind om måneden, det er næppe blevet

mindre de senere år. Det var - og er ikke lige pænt alt sammen, og lugter ikke altid lige godt, man skal i det hele taget

ikke være sart, når man arbejder i genbrugs-gruppen, hvad I sikkert har opdaget alle Jer der er med. Vi kunne dengang

sælge det dårlige tøj til en fabrik for 50 øre pr. kg., det blev forarbejdet til twist. Dyner blev solgt til et nedlagt mejeri

i Meløse, her blev fjerene vasket og nye puder og dyner produceret. I begge tilfælde var der penge med hjem, selvom

vi skulle betale transporter.

 

I februar 1982 blev der første gang sendt overskudstøj til Polen gennem Folkekirkens nødhjælp. Samme år pakkede 3-4

damer fra Ølstykke Forbrugergrup­pe ca. 2 tons i sække, som de sørgede for også blev afsendt til Polen. Gennem alle

årene er meget af det tøj gruppen ikke har kunnet sælge gået videre til Polen el­ler Rusland.

Flere børneinstitutioner her i kommunen har fået tøj til udklædning og lignende. Beboerhuset, ungdomsklubber og andre,

har hentet møbler til indretning af deres lokaler. Ølstykke Amatørscene bliver af og til betænkt med specielle kostumer

eller uniformer.

 

I 1983 indleveredes to sække, en med 14 hvide lagner - en anden med flere hvide dyne- og hovedpudebetræk med

hæklede mellemværk, det kunne have været morsomt at høre histories bag dette. Fra samme år huskes, at nogle

repræsentanter fra Gymnastikforeningen kom og afleverede 100 streamers, til at sætte på vore biler, med teksten:

"Genbrugsgruppen - vore bedste venner". Det år omsattes for 83.000 kr. Udgifterne var ikke store. For indsam­lingsdagen

skiftedes vi til at bage 2 store bradepandekager. Der blev købt ½ kg. kaffe, tebreve og saftevand. Om vinteren tillige 3 pk.

bouillon. Man fik besked på at tage madpakke med. Måske var det ikke alle der huskede det. Jeg overværede engang

nogle af de 13-15 årige diskuterede, hvor mange stykker kager de havde spist. Den ene sagde 6 stykker, men den anden

8. Da det var mig, der havde bagt den dag, talte jeg vist med store bogstaver til dem.

 

I Januar 1984 blev jeg ringet op en kold frostsøndagsmorgen. Det var Poul Brandmand der bad om hjælp. Et sommerhus i

Skenkelsø var brændt red i nattens lob. Et ungt par slap ud med livet i behold, men uden en trævl på kroppen. I første

omgang fik de vist noget af Pouls udrustning på. Men vi rykkede ud på Marien­lyst, og fik dem nogenlunde klædt pa.

Den unge mand var hen ved 2 m. høj, så det kneb lidt at finde bukser der var large nok.

 

Jo, der har været mange sjove tildragelser. Som da en familie havde stillet møbler og andre ting fra et dødsbo ud, og aftalt

med noget af families de skulle afhente deres del af arven senere på dagen. De kunne ikke vide, at Genbrugs­gruppen kom

først og hjemførte byttet, det lykkedes dog at genfinde tingene, så de kom til rette ejermænd.

 

Det værste var måske den arme mand der havde lagt hele sit årsregnskab ud til revisoren, flere ringbind, som havnede i

containeren på Marienlyst, hvem kunne genbruge det?

 

Fra 1986 er der noteret, at de første 5 år har indbragt ca. 400.000 kr. og det fortsatte støt og roligt, ingen tvivl om at genbrug

var kommet for at blive.

 

I 1987, hvor der igen kom ideer op om en storskraldsordning i kommunalt regi, var de månedlige indsamlinger ved at vokse

Genbrugsgruppen over hovedet, man brugte efterhånden så mange timer på at indsamle ting, der ikke kunne sælges.

Ud­gifterne til bortkørsel fra Marienlyst igen var oppe pa 16-17.000 om året + det ekstra arbejde. Hele ordningen blev så

genforhandlet med kommunen. Man fik lov til at ændre indsamlingerne til den nuværende ordning, hvor der er aflevering

på Marienlyst tirsdage og torsdage fra 19-20 og lørdage fra 9-12. Afhentninger lørdag, ved lån af en kommunal bil, efter

besked på telefonsvareren. Dette har fungeret fint, man har nu også en mulighed for at vurdere, om de modtagne eller det

afhentede, vil kunne sælges videre. Ved samme nyordning sluttede samarbejdet med FDF/ FDP, som hidtil havde overtaget

de aviser og flasker, som Genbrugsgruppen ind­samlede efter aftale om betaling for dette.

 

Spejdergruppen Erik Harefod blev optaget i Genbrugsgruppen i 1987. Året efter sluttede Værebro-spejderne sig også til.

Mens både SØAM og Håndboldklubben stoppede. De første der kun havde 130 medlemmer, de fleste børn, ikke havde

kræfter til at fortsætte håndbold-spillerne syntes indtjeningen var for ringe. For 10 år siden kom Folkedanserne med i

billedet. Badmintonklubben var med et år fra 1997, men syntes ikke de fik nok ud af anstrengelserne.

 

Flere gange gennem årene, har der været røster fremme, om anden anven­delse af Marienlyst, enten fordi der skulle være

medborgerhus - eller at gården skulle sælges. Men i 1994 blev det rigtig alvorligt. Vi var nogle stykker der be­sluttede at

prøve, at få Genbrugsgruppen til at overleve på een eller anden måde. Det foregik ikke uden en mindre "krig", der blev

kaldt, kampen om Marienlyst." Men det var først og fremmest et spørgsmål om at få lov at fortsætte genbrugsar­bejdet til

gavn for de berørte foreningers arbejde med børn og unge og ikke mindst til gavn for miljøet. Jeg skal ikke her komme ind

på uvenlige, spildt nattesøvn, nye håb og andre der brast - alt dette indebar.

 

Ingen tvivl om, at det gav os et godt sammenhold, og bestemt heller ingen tvivl om, at alle politikerne var godt trætte af os.

Konklusionen blev, at vi fik lov at fortsætte på Marienlyst, og at gården er blevet sat forsvarligt i stand, med nye tage og

mange andre udbedringer. Det er nok for naivt, at tro på det kun er gjort for Genbrugsgruppens skyld, ingen kan vide hvad

fremtiden bringer.

 

Men vi ved, at Genbrugsgruppen har sparet miljøet i Ølstykke og omegn for mange røgskyer, grundet de store mængder af

gode ting, der bliver kasseret af den ene del af borgerne, mens andre giver dem et nyt liv.

 

Uden at have den store indsigt i økonomien i det, vil jeg skyde på, at der må være omsat for omkring 2 mil. kr. i de 20 år.

Udgifterne kender jeg ikke, men det er blevet en pæn sjat penge alle de frivillige har tjent hjem til deres foreninger. Og derfor

er der også blevet råd til denne aften.

 

Genbrug kan også have en social funktion. Når der skal hentes møbler, især hos ældre mennesker, bliver man ofte inviteret

indenfor. Måske bliver man budt på noget at drikke, måske skal andre møbler flyttes først. Mens man skæver til uret (for

der er jo andre der venter) lyttes der interesseret til en stump af en livshistorie - eller noget interessant om de møbler, der nu

skal ud at leve videre hos andre mennesker. Men det værste er, når der er ændret så meget ved huset efter at de store møbler

kom ind, så det er helt umuligt at få dem ud gennem dørene. I de fleste tilfælde må man så gøre opmærksom på at det kunne

blive et problem. En del af de tilstedeværende her har været med i mange år, der er, mange, Tordenskjold soldater. Andre er

mere nye i faget. Til Jer vil jeg sige: Prøv at bevare det, der har kostet så mange menneskers indsats i de 20 år, der nu er gået

 

Gudrun Burchard